SVScon 2013

lørdag den 2. oktober 2010

Søndag d.2/10-10 - Min dag...

Der er ik så meget at sige om min dag idag, idag er sorgens dag. Omkring kl 02.00 i nat kunne min dejlige Farmor ikke klare det mere, hun har været svag og syg i 1 1/2 år nu, og i nat fik hun endelig fred da hun pludselig fik næseblod igen. Det endte med hjertestop, og heldigvis skete det hurtigt. Sjovt nok havde hun selv samme dag snakket med min Faster om at når hendes tid kom, så ville hun ønske at det ville ske hurtigt. Det ønske benådede gud hende, og det er jeg glad for. Jeg brugte dagen hjemme i hendes og min Farfar's hus sammen med resten af min familie hvor vi fik kaffe og kage og fik snakket ud. Det var egentlig meget hyggeligt og betrykkende at vide at vi alle havde ventet på det her, det fjernede ligesom lidt skyldfølelsen over mit ønske for hende. Hun levede jo ikke længere et værdigt liv og hun havde det aldrig rigtig godt længere. Jeg kommer til at savne hende i mit liv, og jeg er ked af at hun aldrig skal opleve hendes oldebørn fra min side af, men hun har det bedre nu og det er jeg lykkelig for på trods af det smerte og savn hun har efterladt os. Så tak Farmor, for alle de dejlige stunder og minder, tak for omsorg og kerlighed som du har givet os alle betingelsesløst selv i svære tider som den der lige er overstået. Tak er et ringe ord, men det er simpelt og det er alt jeg har til dig nu, så tak, tak for alt <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar